Spring videre til hovedindholdet
Hvilken legitimation skal man uploade?
Karoline avatar
Skrevet af Karoline
Opdateret for over 5 måneder siden

I indberetningen bedes man uploade billeder af sin legitimation. Pengeinstitutterne beder som udgangspunkt om sundhedskort samt pas eller kørekort. Men der er alternativer. Læs mere om disse her:

Bekræftelse af adresse

Tilladte legitimationstyper for bevis af adresse

Primære:

  • Sundhedskort (Fysisk)

  • Sundhedskort-app

Sekundære:
Det er forskelligt mellem pengeinstitutterne, hvad de godtager som sekundære legitimationstyper for bevis af adresse.

For at finde ud af, hvad dit pengeinstitut godtager, kan du trykke “Jeg har ingen af ovenstående”, når du er inde på siden, hvor man bekræfter sin adresse.

Det, du kan se under "Jeg har ingen af ovenstående" på din egen side, er det, som dit pengeinstitut godtager.

Hvis dit pengeinstitut godtager brev fra SKAT eller andre officielle dokumenter som f.eks. forskudsopgørelse eller lønseddel, er det vigtigt, at både navn, CPR-nummer og adresse fremgår af dokumentet.

Bekræftelse af identitet

Tilladte legitimationstyper for bevis af identitet

Primære:

  • Kørekort (Fysisk)

  • Pas

Sekundære:
Det er forskelligt mellem pengeinstitutter, hvad de godtager som sekundære legitimationstyper for bevis af identitet.

For at finde ud af, hvad dit pengeinstitut godtager, kan du trykke “Jeg har ingen af ovenstående”, når du er inde på siden, hvor man skal bekræfte sin identitet.

Det, du kan se under "Jeg har ingen af ovenstående" på din egen side, er det, som dit pengeinstitut godtager.

Officielle dokumenter kan findes i e-Boks (mit.dk, eboks.dk eller borger.dk). Dokumenter fra SKAT findes på skat.dk. Du logger på disse steder med dit MitID. Officielle dokumenter i udlandet modtages gennem deres respektive digitale postkassesystemer eller kommer med posten.

Hvem skal uploade legitimation?
Det er alle medlemmer af bestyrelsen; ikke kun formand og kasserer. Derudover eksterne personer, der skal have bankgang(e).

Kan man bruge billeder fra apps?
Det skifter fra pengeinstitut til pengeinstitut, om de godkender fotos fra kørekort-appen. Alle pengeinstitutter, der samarbejder med Unioo, godkender sundhedskort-appen.
Du kan se, om dit pengeinstitut godtager kørekort-appen, ved at trykke “Jeg har ingen af ovenstående”, inde på siden, hvor du skal bekræfte din identitet.

Læs mere her om, hvorfor man bedes uploade sin legitimation

Besvarede dette dit spørgsmål?