Hvorfor skal legitimationen uploades?
EU har – med god grund – skærpet reglerne i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. Det betyder, at både Finanstilsynet og Datatilsynet i Danmark har fået skærpede krav, som også gælder for pengeinstitutterne. De skal nu kende deres kunder langt bedre end tidligere – både privatpersoner, foreninger og virksomheder, store som små.
En del af disse krav er, at pengeinstitutterne skal indhente oplysninger om både jeres forening og de personer, der står bag.
Hvad betyder det for jer?
Vi forstår godt, at det kan virke overvældende – især hvis man driver en mindre forening, der altid har fungeret fint uden større bureaukrati. Men bagmænd, der forsøger at skjule pengestrømme, udnytter ikke kun store organisationer. Små foreninger og virksomheder kan også blive brugt som led i større svindelsager – ofte uden at vide det.
Derfor er det vigtigt, at alle bidrager til at forhindre økonomisk kriminalitet. Jo flere, der lever op til kravene, desto sværere bliver det for dem, der forsøger at misbruge systemet.