Spring videre til hovedindholdet

Hvad er en CSV-fil?

- og hvordan laver man én?

Thomas avatar
Skrevet af Thomas
Opdateret for over 10 måneder siden

CSV står for "Comma Separated Values" (kommaseparerede værdier). Det er en særlig filtype, som du kan lave og redigere inde i Excel og lignende programmer som Numbers og Sheets m.fl..

Lav f.eks. en oversigt over alle foreningens medlemmer i Excel, hvor navne står i første kolonne, e-mails står i anden kolonne, telefonnumre i tredje og fødselsdato i fjerde.

Gem filen som CSV-fil

Gem filen som CSV-fil. På Windows-computere er det under "Gem som" og på Mac er det under "Eksporter til".

Når filen gemmes som CSV-fil, omdannes Excel-dokumentet til et dokument hvor alle data (navne, e-mails, telefonnumre og fødselsdatoer) er separeret med kommaer (eller semikolonner) i stedet for at stå i kolonner/felter (det kan stadig tage sig ud som et skema, med "bagved" er det i rette format).

Denne slags fil er nem at flytte fra program til program. Her er det altså også nemt at uploade i Unioo.

Download CSV-fil fra Google-drevet

Hvis du ikke bruger Excel eller Numbers, har du måske lavet din medlemsoversigt inde i Google-drevet, hvor der er en pendant til Excel, der hedder "Sheets". Her kan du downloade som CSV-fil:

Hvis ikke filen endnu hedder CSV efter dit download, er det fordi, at din computer automatisk har gemt den i Excel eller Numbers. Her skal du gøre det som ovenfor beskrevet (Gem som/Eksporter som).

Lav en CSV-fil i tekstprogram

Du kan lave en CSV-fil i et tekstprogram som Word, Google Docs, Pages, TextEdit eller Notesbook. Her skal du blot lave en liste med alle informationer ligesom overfor beskrevet i Excel. Her skal du blot separere dataene med semikolon eller komma, samt skifte linje for hvert medlem. Så skal du gemme som eller eksportere som CSV-fil, ligesom ovenfor beskrevet.

Besvarede dette dit spørgsmål?