Kontoadgange
Skridt tre under "Personer" handler om kontoadgange. Tryk på plusset for at tilføje de personer, der skal have bankadgange:
Her får du mulighed for at vælge dem, der skal have bankadgange (også evt. eksterne personer), fra en drop-down menu:
For hver person, du vælger, får du mulighed for at vælge, hvilke bankadgange, de skal have:
Man vælger, hvilken konto, det drejer sig om og derefter følgende:
Ingen adgang: Personen får ikke adgang til at se eller handle på konto.
Kan kun se foreningens konto: Giver personen kiggeadgang.
Kan kun administrere med dobbelt godkendelse: Dobbeltgodkendelse betyder, at et bestyrelsesmedlem ikke kan foretage handlinger i pengeinstituttet på vegne af bestyrelsen uden godkendelse fra et andet bestyrelsesmedlem. Vælges denne fuldmagt, skal der minimum være to bestyrelsesmedlemmer med fuldmagt til at administrere foreningens konti.
Kan administrere foreningens konto: Dette giver fuld adgang til at handle på kontoen.
Alt efter, hvilken type fuldmagt, der vælges, kommer der nogle uddybninger om den enkelte fuldmagt frem:
Her skal du vælge mindst ét at punkterne. Du vælger et punkt ved at trykke på den lille, grå bjælke ud for punktet, så den bliver grøn.
Betalingskort: Vær opmærksom på, at hvert enkelt pengeinstitut har forskellige priser på kortløsninger og at prisen i nogle tilfælde er højere, hvis man på et senere tidspunkt end indberetningen vil tilknytte kort.
Når alle de rette fuldmagter er tildelt den enkelte person, skal du trykke "Gem" nederst.
Gennemgå disse skridt for alle relevante personer og tryk til sidst på den blå knap "Godkend kontoadgange" nedenunder oversigten.